Kulturmdet 2013Hvad er det for en betydning, amatørkulturen har? Og hvordan bliver den mere synlig? Skal amatørkulturen genopfinde fortællingen om sig selv, finde en fælles instrumentalisering over for politikerne eller bare lade være med at klynke, fordi alting går fantastisk. De spørgsmål forsøgte et panel at besvare på Mors i en debat med titlen ”Amatørkulturen – fra kulturens stedbarn til aktiv medspiller i kulturlivet”.

Hov for resten …

På kulturmøde på Mors i august 2014 var der en hel del kunstaktiviteter, der arbejdede med ideen om et medskabende publikum og egendeltagelse: Man kunne f.eks. strikke på et kollektivt strikketøj med designer Karin von Schantz og beundre et skulpturprojekt skabt i et samarbejde mellem lokale morsingboer og tekstilkunstner Isabel Berglund. Man kunne også høre unge ”sing and song writers” tage portrætfotoer af hinanden, lave lamper af tang og opleve et børnekor.

Men desværre var hverken amatørerne, det medskabende publikum eller den kulturelle frivillighed for alvor på dagsordenen i kulturmødets mange ”samtaler”. Her var det især kulturens økonomi og formidling, det internationale og ”folkeskolereformen”, der fyldte. Det var således først i en af mødets absolut sidste samtaler, at det sådan lidt ”Hov for resten …”-agtigt blev amatørkulturens tur.

Man ville os det godt …

Det skete i en samtale, der med titlen ”Amatørkulturen – fra kulturens stedbarn til aktiv medspiller i kulturlivet” var lagt i hænderne på direktøren for Golden Days Ulla Tofte og et panel bestående af Anders Hind, landsformand for Landsforeningen for dramatisk virksomhed, DATS, Lauge Larsen, formand for Morsø Kommunes børne- og kulturudvalg, Karen Louise Erichsen, kulturchef i Thisted Kommune, og undertegnede, Susan Fazakerley, sekretariatsleder i AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd.

Samtalen tog sit afsæt i Folketingets enstemmige vedtagelse fra 2004, hvori det hedder at: ”Folketinget tillægger det frivillige arbejde inden for kunst og kultur stor værdi. Arbejdet har stor betydning for borgernes udfoldelsesmuligheder, for udviklingen af forpligtende fællesskaber, for indsigt i den skabende proces og for den kunstneriske fødekæde. Det frivillige kulturelle område spiller en stor rolle for den lokale og regionale kulturpolitik". Det var en vedtagelse, der dengang skabte store forventninger om et øget nationalt fokus på amatørerne og den frivillige kultur – forventninger, der imidlertid aldrig blev indfriet. Tværtimod mistede amatørkulturen i årene derefter i al stilhed sine nationale puljemidler og forsvandt stort set helt fra den kulturpolitiske dagsorden.

Men på Mors går det godt

Samtalen illustrerede dog heldigvis hurtigt, at der er forskel på national og lokal politik. Lauge Larsen beskrev et spirende og frodigt amatørkulturliv på Mors. ”Det står stærkere end nogensinde”, lød budskabet. Karen Louise Erichsen pointerede, at der i Thy er gode samarbejdsflader mellem kulturelle institutioner og amatører, stor velvillighed blandt kommunalpolitikere og en forståelse for amatørkulturens betydning som f.eks. identitetsskaber.

For amatørorganisationernes repræsentanter var det imidlertid ikke et genkendeligt billede i alle 98 kommuner i Danmark. De oplever derimod store forskelle i de lokale prioriteringer af amatørkulturen - ofte i skarp konkurrence med især idrætten. Lauge Larsen ville da også gerne medgive, at det efter hans erfaring er nemmere at opnå enighed om tilskud til idrætten end til amatørkulturen i Morsø Kommune, og alle i panelet var enige om, at det nok skyldtes idrættens konkurrenceelement og dens eminente evne til at fremstå som sundhedsfremmende.

En ny fortælling om amatørkulturen

Årsagen til denne mangel på anerkendelse er ifølge Karen Louise Erichsen i høj grad, at vi ”ikke har noget vokabularium” til at sætte ord på, hvad det er, amatørkulturen kan og gør, mens det for Anders Hind handler om en fundamental mangel på respekt for amatørerne. I forlængelse heraf havde panelet og publikum mange bud på, hvad der kan gøres for at styrke amatørkulturens anseelse og status - lokalt såvel som nationalt.

Der blev talt om behovet for at nedbryde grænserne mellem professionelle og amatører, at bruge de næste fem år på at insistere på at fortælle om amatørkulturens fortræffeligheder, at få sat ord på alle de ting, vi ved, amatørkulturen kan og gør i forhold til kulturlivet, folkeoplysningen og lokalsamfundene, at organisere os bedre og at stå sammen, at forske i området og at få pressen til at skrive andre historier om amatører end dem, der handler om ”Vejen til stjernerne” eller ”fra zero til hero”.

Det fik Ulla Tofte til at konkludere, at der er et behov for en ny fortælling om amatørkulturen - en fortælling, der er mere ”attraktiv” end den nuværende med dens uheldige associationer til ordet ”amatør”.

Alle for en instrumentalisering

Til sidst spurgte Ulla Tofte retorisk, om det er muligt at finde én ting, som amatørkulturens folk kan være enige om at stå sammen om over for politikerne for at sikre området politisk gennemslagskraft. Blandt buddene var en række forslag fra mental sundhed, livsduelighed og amatørkunstens kunstneriske egenværdi til rum for åbenhed og refleksion. To ting var der dog enighed om i panelet, nemlig at amatørerne ultimativt er aktive af lyst, og at den folkelige kreativitet ikke kan slås ned.

Anders Hind understregede i den forbindelse, at det handler om ligeværdighed og respekt, mere end det handlede om penge, hvilket tydeligt viste sig ved uddelingen af prisen til ”Årets AmatørKulturKommune”, der blev uddelt for første gang på Folkemødet på Bornholm i 2014. Det var nemlig de lokale foreninger, der havde indstillet kommunerne, og det var tydeligt, at det for dem handlede mere om den gode dialog mellem kommune og amatører end om kroner og øre. Fra salen lød det da også, at det var på tide at få skrevet den folkelige selvdeltagelse ind i kulturlovgivningen, ligesom det er tilfældet i Den Norske Kulturlov.

Fremtiden

Onsdag den 21. januar 2015 er amatørkulturen og dens behov for en national strategi igen på dagsordenen ved et visionsforum på Christiansborg, arrangeret af AKKS og DATS. Hertil har vi inviteret kulturpolitikere fra Folketinget og kommunerne samt embedsfolk fra ministerium, kommuner og KL foruden repræsentanter fra den brede vifte af kulturaktiviteter, der foregår hver dag under amatørkulturorganisationernes paraplyer.

Facebook

Søg