Konferencer

Kulturkonference 2024

Årets konference finder sted på Metalskolen i Frederikssund den 28. og 29. september.

Program udsendes inden længe!

Reserver allerede nu datoen!

Tidligere kulturkonferencer

 


Kulturkonference i Herning 2022

 Fredag den 30. september – søndag den 2. oktober 2022 på Hotel Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning

Antal deltagere: 45


Program

Fredag den 30. september
Velkomst

Ved Hans Rostholm, formand for Kulturelle Samråd i Danmark

Hans Rostholm er nestor og menigt medlem af Kulturelt Samråd Herning, hvor han har været med siden 1982 og været formand fra 1984 til 2009.

Ved Thomas Thisted, formand for Kulturelt Samråd Herning

Thomas Thisted har i adskillige år været en driftig del af Herning Kommunes pulserende teaterliv med en seriøs afstikker til genren og sportsgrenen ”Poetry Slam”. Thomas Thisted har været medlem af Kulturelt Samråd Herning siden 2018.

 

Om Skovsnogen/Deep Forest Art

ved Kristina Taaning, daglig leder af Deep Forest Art Land

Deep Forest Art Land blev startet i 2010 af billedkunstnerne René Schmidt og Søren Taaning under navnet Skovsnogen. Skovområde, der ligger godt 25 kilometer syd fra Herning, er fyldt med meget forskellige kunstværker, hvor en vandretur er en eventyrlig rejse, som man bør unde sig selv.
Stedet havde sin begyndelse som et udviklingsprojekt under Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden m.fl. samt konceptet ”Naturrum”. Det handlede bl.a. om at skabe nye naturbrugere fra grupper, der normalt ikke søger ud i naturen.
Stedet har i dag over 70.000 besøgende årligt.

Det anbefales, at deltagerne selv besøger Skovsnogen efter konferencen!

 

Kulturelt Samråd Hernings arbejde gennem årene

ved Hans Rostholm, medlem af Kulturelt Samråd Herning

 

Herning Børneteaterfestival
Samarbejdet med oplandsbyerne

ved Thomas Thisted, formand for Kulturelt Samråd Herning


Kulturen i Herning – kulturen hos vækstlaget

ved Jørgen Krogh, direktør for By, Erhverv og Kultur, Herning

Ifølge Jørgen Krogh er den forvaltning, han er leder af - ”By, Erhverv og Kultur”, en dynamisk forvaltning, der målrettet arbejder efter, at Herning Kommune skal være et godt sted at drive virksomhed, arbejde og studere, og således alt i alt et godt sted at leve. Med fokus på fællesskaber, samarbejde og ansvar for fremtiden samt med handlekraft og mod arbejder kommunen målrettet for, at alle kan virkeliggøre målet: "Herning, her er alle muligheder åbne".

 

Lørdag den 1. oktober

Scene 7
Tankerne bag Kulturgården

ved Pia Worm, kulturkonsulent

Pia Worm har stået bag udformningen af Kulturgården - et sted, der på mange måder indrammer det levende kulturliv i Herning med Herning Musikskole, Scene 7, øvelokaleforeningen RMH, Herning Billedskole, Swinging Europe, Den Jyske Sangskole, Huset No7 og Kulturelt Samråd Herning som dynamoer.

 

Om Scene 7 - base for Kulturelt Samråd Herning og for øvelokaleforeningen
ved Carsten Gjerløv, samrådets koordinator og leder af Scene 7

Med sædvanlig underfundighed vil Carsten Gjerløv meget kort fortælle om, hvordan Scene 7 fungerer i samspillet mellem en kulturel paraplyorganisation og en kulturscene.

 

Huset No7

Hernings kulturhus og den socialøkonomiske café

Ved Jonas Bondroop Gravesen, viceleder af Huset No7

Vi skal høre om et levende sted fyldt med mennesker - en arbejdsplads for folk, der brænder for kultur.

 

Sangens Hus

MidtVest Pigekor

MidtVest Pigekor blev stiftet i 2000 af dirigent Dorte Bille, som i 2022 bliver afløst af den tyskfødte Friederike Funk. Koret, der er det eneste danske kor, der kombinerer sang og bevægelse med klassisk stemmetræning, leverer korsang på et meget højt niveau, og det har udviklet et nyskabende kormiljø for unge sangtalenter. Koret laver talrige koncerter i Danmark med et bredt repertoire med vægt på klassisk musik. MidtVest Pigekor rejser ca. 1 gang om året på koncertturné i udlandet.


Om Sangens Hus og det landsdækkende arbejde
ved Christian Alstrup, direktør for Sangens Hus

Sangens Hus er etableret i samarbejde med Kulturministeriet. Fokusområderne for huset er talentudvikling og sangkraftcentre, etablering af videncenter for sang samt gennemførelse af en række nationale sangprojekter, der alle skal være med til at styrke sangen som et stærkt og væsentligt element i vores nationale sammenhængskraft.

 

Herning Musikskole
Rumklang - rytmisk pigekor

Rumklang er et rytmisk a cappella kor med piger i alderen 16 - 21 år. Koret, som er et af Herning Musikskoles initiativer, synger spændende arrangementer af nyere og ældre sange i forskellige genrer, såsom pop, folk, soul, jazz m.m.

 

Herning Musikskoles rytmiske initiativ og musikkonsulentens opgaver

ved Martin Damgaard, musikkonsulent

Initiativet blev igangsat for et par år siden og har allerede sat spor i udviklingen af bands og i et samarbejde mellem musikaktørerne i Herning. Bag det hele står Fermaten, Swinging Europe, Herning Musikskole og Kultur- og Fritidsforvaltningen.


Publikumsudvikling

ved Søren Friis Møller, ph.d. og konsulent i Cultural Democracy 

For kulturområdet er opmærksomhed en livsbetingelse. De seneste 20 år har forholdet mellem udbud og efterspørgsel ændret sig, så udbuddet nu - takket være digital distribution - er ubegrænset hele døgnet, mens efterspørgslen ikke kan følge med. Den gode nyhed er, at kultur efterspørges af alle i samfundet som afgørende for identitetsskabelse. Den dårlige nyhed er, at kampen om opmærksomhed er intensiveret som aldrig før. Det er ikke nok ”bare” at have det bedste indhold, der skal mere til for at bryde igennem opmærksomhedsmuren.

Workshop i grupper

Plenum og opsamling ved Søren Friis Møller

Kaffe, te og kage under workshoppen

Elia

Henrik Stamp, formand for Fonden Elia giver en kort orientering om Ingvar Cronhammars værk. Vi får en enestående mulighed for at opleve denne særegne kæmpeskulptur indefra.

” -hvad er meningen med denne storslåethed?” Sådan spurgte Folketingets formand, Ivar Hansen ved indvielsen af Elia i 2001. ”Er Elia en kommentar til nutiden, eller skuer den uudgrundeligt ind i fremtiden? Han gav selv svaret: ”Elia er nøjagtig det, vi gør den til. Kunsten møder det enkelte menneske i dets forskellighed”.

 

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

I Anglibygningens gårdrum skal vi opleve lydværket ”Ophav” lavet af komponist Ditte Rønn som en fortolkning af Carl-Henning Pedersens værk ”Fantasiens leg om livets hjul”.

 

Højhuset

Festmiddag (3 retter, vin ad libitum)

Tale ved Dorte West, borgmester

Sang og harpespil ved Mariann Mikkelsen

Poetry Slam ved Thomas Thisted, danmarksmester 2022
Indslag fra årets ”Herning Revy”.


Søndag den 2. oktober

Team Teatret

Teams Teaterskole

ved Amalie Mose Klitgaard, leder af Teams Teaterskole

Her er der plads til leg, læring, drama, pædagogik, teater, scenelys og alt det midt imellem.

 

Kommunerne og Kulturen

ved Johan Brødsgaard, formand for Kultur, Erhverv og Plan, KL

Kommunernes Landsforening, KL - medlemsorganisation for de danske kommuner - har i forbindelse med kommunalvalget fået et nyt Kultur-, Erhverv og Planudvalg, som i høj grad sætter kulturen i fokus. I de kommende år vil udvalget arbejde med indsatsområdet ”Kultur for alle” og i den forbindelse inspirere til, hvordan kunst og kultur kan tænkes på tværs af de traditionelle velfærdsområder i kommunerne. For kultur ER velfærd! Ydermere er kommunerne den største bidragyder til kulturen, og meget ny kultur opstår i det nære og lokale. Hvordan understøtter vi bedst hinanden, og hvordan spiller de kulturelle samråd ind på udviklingen og de politiske beslutninger?


Hvad skal vi med kulturen

ved Knud Romer, forfatter og radiovært

Kultur bliver tit omtalt som “flødeskummet på kagen” – noget ekstra, som kommer efter det centrale, hvormed man mener arbejdsmarkedet. Kulturen betragtes som en fritidsfornøjelse, som gerne består i det ene eller andet kulturforbrug. Men så ved man ikke, hvad kultur er. Kultur er det, som gør os til mennesker: Vi tilbereder maden, vi klæder os på, vi taler og maler og spiller musik - og det er ikke et randfænomen, men tværtimod hullet i pladen, som alting drejer sig om: Vores værdier, vores verdenssyn, os selv. Kultur er sprog og discipliner, som vi skal lære at bemestre. Man taler om “uddannelsesgevinst” som forventet livsindkomst – dvs. ens materielle købekraft, rigdom. Men der er en anden gevinst, som består i at have muligheder for at opleve virkeligheden i dens mangfoldighed og udvikle og udleve så mange følelser og sider af sig selv, som man har lejlighed til. Kort sagt et rigt liv. Det er det, vi skal med kulturen!


unsplash